Narf!

Jeg synes det er fedt du gør det. Jeg dur personligt overhovedet ikke uden mad, hverken som person eller kreativt

Hvor vildt spændende i skal til Japan! Er det storby eller skal i også ud på landet? Der er så smukt og kulturen er så anderledes… det bestemt en destination jeg også har på ønskelisten

jeg er så privilegeret at kunne arbejde mindst én gang om ugen med gaming (et pædagogisk understøttetet interesse fællesskab), så der kan jeg få tilfredsetillet min gamer del… tror dog også jeg kan mærke at der alligevel er nogle spil genre jeg engang var vild med som jeg lidt er “kommet mig over” - det nok uundgåeligt… man udvikler sig jo med det, som med så meget andet, heldigvis 😊

Det jo paradoksalt. Man har ikke lyst til Ukraine mister land, men man ønsker heller ikke død og ødelæggelse… tænker konsekvenserne af Rusland vinder territorie kan være store. Konklusionen må være at jeg egentlig ikke ved hvad jeg håber på.

Nok, fred uden Rusland vinder noget som helst… men næppe realistisk?

Man kan ikke lade værd med at håbe, der bare en del utilregnelige personer i linningen…

man kan jo godt være 75år og ønske en god fremtid for sine børn og børnebørn… ligesom man kan være 25år og stadig føle man er udødelig og usårlig. Hvor længe du lever sikre ikke hverken en mere eller mindre fornuftig eller langsigtet stemme.

Jeg synes, det er en glidebane at arbejde hjemme, når man er syg. Vi ser allerede flere stresssygemeldinger og et øget pres i samfundet. Hvis det ikke bare er okay at være syg og tage en pause i den forbindelse, men man i stedet føler sig presset til at arbejde hjemme, kan det ende med at blive endnu en risikofaktor…

Det også vildt når den både er steget 18,5 og 15,9% på samme tid

Edit: tilsyneladende i hver sin varegruppe, hvilket jeg ikke forstår hvad betyder rent teknisk. Måske det ene nescafe??

Jeg er musical-nørd, så jeg tager manden med ind at se Strictly Ballroom. Den virker super festlig, men ellers ved jeg ikke så meget om den – jeg er dog stadig vildt spændt!

Jeg er også begyndt at give Diablo IV en ny chance. Lagde det fra mig for et års tid siden af ren skuffelse, men da jeg har fulgt Diablo siden starten, synes jeg, det fortjener et nyt forsøg. Det starter dog ikke alt for godt – har allerede en vildt irriterende lyd-bug, så jeg måtte geninstallere. Og så irriterer det mig stadig, at spillet altid skal være online… Men vi må se, om det vokser på mig. Jeg håber det lidt, men jeg er skeptisk. Liliths design er dog fedt – det skal de da ha’ 🤷‍♀️

Helt enig i, at det er dårlig ledelse.

Dog mener jeg ikke, at man bidrager til fællesskabet ved at tage ulønnet overarbejde eller lignende, da det i sidste ende forringer vilkårene for alle. Det samme gælder skyggearbejde – altså at man bliver længere uden at registrere det.

En af de ting, jeg påtaler, er også den årlige lønforhandling, som vores TR varetager. Her opfordres alle til at informere TR, hvis de ønsker deres løn forhandlet, og på hvilket grundlag. Det kræver blot en mail, hvorefter TR tager sig af arbejdet. Hvis medarbejderne ikke benytter sig af den mulighed, er det deres eget ansvar.

Min leder har direkte ansvar for fire forskellige afdelinger med meget forskellige opgaver og fysiske lokationer – i alt over 80 medarbejdere. Samtidig bliver sektoren konstant udsat for budgetnedskæringer, og jeg vil endda mene, at en stor del af problemet ligger endnu højere oppe i systemet.

Der er ingen tvivl om, at hormoner spiller en rolle i vores adfærd. Men jeg køber ikke idéen om, at det skulle umuliggøre ligestilling i lønforhandlinger.

Man behøver ikke være “aggressiv” for at forhandle sin løn, men man skal kende sit værd, stå fast på sine rettigheder og turde tro på, at man fortjener det. At være god til lønforhandling handler i højere grad om at kunne argumentere for sig selv.

Der er mange måder at gå til en lønforhandling på, og det handler om at finde en tilgang, man selv kan stå inde for.

Jeg er overbevist om, at problemet primært er kulturelt forankret – uden at negligere, at testosteron kan give mænd en fordel.

Ja, på papiret er alle enige om ikke at tage ulønnet overarbejde, men i praksis er det en anden sag. Når folk står over for pres fra chefen eller koordinatoren, har de svært ved at sige fra. Efter min mening burde de stå fast og sætte hårdt mod hårdt. En leder bør ikke kunne forvente fleksibilitet, hvis man ikke engang kan regne med at få det, man har ret til.

Men det handler om følelser, malplaceret samvittighed og en dybt forankret negativ arbejdskultur. At ændre den slags er en lang og sej proces.

På mit arbejde taler jeg ofte om løn med mine kollegaer – det er et kvindedomineret område. Mange af dem brokker sig over deres løn, men de fleste er passive i lønforhandlinger. De forventer, at chefen selv skal få øje på deres værd og belønne dem uden, at de selv beder om det.

Jeg er den bedst lønnede i afdelingen (bedre betalt end min mandlige kollega) men jeg insisterer også på at blive aflønnet efter mine evner og opgaver. Mine kollegaer tager derimod gratis overarbejde og vagter med kort varsel uden at kræve den løn, de faktisk har ret til. Før jeg kom til, havde de heller aldrig undersøgt deres rettigheder – de havde bare accepteret tingenes tilstand.

Min arbejdsplads er naturligvis kun én ud af mange og giver ikke et dækkende billede af den generelle situation. Men her er problemet i høj grad, at medarbejderne undersælger deres egne evner, påtager sig ekstra opgaver uden at forhandle og derefter er utilfredse med deres løn. Der er uden tvivl samfundsmæssige barrierer og en historisk kultur på spil, men på min arbejdsplads handler det i høj grad om en “pleaser”-mentalitet, som også nævnes i artiklen. Det gør det samtidig sværere for mig at forhandle en endnu bedre løn, fordi chefen naturligvis vælger den “billige løsning.”

Jeg synes også, at skolearrangementer kan være svære – jeg får hurtigt dårlig samvittighed, hvis jeg vælger noget fra.

Jeg er ked af at høre, at I begge nåede dertil, hvor sygemeldinger blev nødvendige. Jeg håber, I er godt på vej til at komme på fode igen, selvom det er en lang proces.

Enig, der er mange ting, der mere er en oplevelse end noget man vil gentage! Fårehoved smager dog fint – men det gør fårekød generelt, efter min mening.

Jeg har smagt sælspæk og noget tørret hval fra Grønland… Jeg er faktisk ret vild med al den tørrede fisk, jeg har prøvet, men jeg er også den eneste i min familie med den hang, heh…

Har postet troldene i “selvgjort er velgjort” 😁

Jeg kan lave et opslag med nogle af mine trolde 😊

Durian har jeg endnu ikke haft glæden af, Heh, men kan tilslutte mig at surströmning er svær at holde af! Har heller ikke prøvet lammehjerne, men et helt kogt lammehovede med øjne og tænder… var lidt aparte at se dyret i øjnene mens man spiste dens kinder.

Det er virkelig svært at vælge det mest tossede, vi har smagt eller lavet! En gang forsøgte vi at jævne en ret med okra – vi kom vist lidt for meget i, for resultatet både lignede og havde tekstur som snegleslim.

Tørret vandmand er overraskende anvendeligt – meget alsidigt og fyldt med umami.

Fermenteret haj er nok noget, jeg aldrig lærer at elske…! Prøvede det på en ferie på Island.

Det er næsten, som om du beskriver mig og min mand.

Vi flyttede ud på et landsted for omkring seks år siden. Vores ambitioner har virkelig fået et realitetstjek.

Det er lykkedes mig at have en vellykket køkkenhave nogle år, og jeg prøver igen i år efter en pause.

Laden er stadig i proces med at blive til et værksted/opbevaring af hø mm.

Vi har fået plantet frugt- og nøddetræer sporadisk, men er laaangt fra i mål.

Høns har vi haft i perioder, men vi har fået fodret ræven mere, end vi selv har fået glæde af dem. Nu er vi ved at trække stødhegn rundt om bunden af hønseindhegningen… Jeg havde ellers en romantisk forestilling om fritgående høns, der gik og klukkede og skrabede. jeg kunne heller ikke finde æggene halvdelen af tiden.

Vi har ikke haft sygemeldinger, men stresssymptomer.

Jeg tror, jeg har fundet en balance i at være mindre dedikeret på arbejdet (det kan man synes om hvad man vil, men er nu engang hvad det er) acceptere, at alt nogle gange roder, og finde lette løsninger – såsom at lægge savsmuld i nyttehaven for at minimere lugning, vælge dyr, der er delvist selvkørende og robuste, samt acceptere, at pasta med revet ost er et fuldt gyldigt aftensmåltid til en familie nu og da.

Jeg er så privilegeret, at jeg også elsker mit arbejde – mit problem kan være, at jeg både vil være på arbejde, passe gården og slappe af i familiens favn på én og samme tid.

Jeg filter jo – også andet end fuckfingre – og er vild med at lave trolde. De skal helst være så dellede, stornæsede og beskidte at se på som muligt, gerne med svampe, der gror på dem. Derudover laver jeg nogle, jeg kalder “skumlinger”, som bare er lidt mere skumle udgaver af noget andet.

Jeg har altid malet og tegnet og har også freelancet med det i en periode. Derudover arbejder jeg med ler og forskelligt garnhåndværk – generelt er jeg ret vild med skabende processer.

Jeg går meget op i naturen, både at bevare den og bruge den. Jeg sanker efter sæson og konserverer diverse råvarer. Derudover har jeg en nyttehave og holder nyttedyr i svingende omfang.

Sidste år fik vi den brillante idé at give vores datter et akvarium med fisk i gave… Det har resulteret i, at jeg nu har en delvist ufrivillig akvariehobby.

Jeg elsker at smage ny og gerne mærkelig eller anderledes mad. Jeg er vokset op med, at vi én gang om året havde noget, vi kaldte “mærkeligt mad-dag”. Det gik ud på, at vi besøgte små butikker med anderledes varer, fandt mindst én ting, vi aldrig havde prøvet før, og lavede noget med den.

Jeg interesserer mig for spiritualitet og overtro – dog ikke på den måde, at jeg selv tror på det. Jeg elsker fantasien i det og synes også, det er spændende fra en antropologisk vinkel.

Jeg har intentioner om at udvikle flere hobbyer i fremtiden, såsom brygning, neglekunst, bagning og pyntning. Fermentering har jeg allerede eksperimenteret lidt med – blandt andet kombucha og kefir.

Jeg oplever ham nu heller ikke som noget så voldsomt som spydig eller hånlig - måske er det også mere ironi jeg læser i noget af det end sarkasme, som jo i sin natur er mere “spids”

Men ja, det sjovt som det skrevne ord virkelig kan forstås forskelligt